RUNDKØRSEL


I en lille provinsby lukker forretningerne på stribe, og folk flytter væk. Kommunen kæmper for at holde på de borgere, der er tilbage og finde løsninger, der kan tiltrække nye. Den seneste idé involverer en ung anerkendt kunstner, som skal opføre et imponerende kunstværk i byens rundkørsel. Men det er ikke alle, der synes, at man skal ”spilde” penge på trafikkunst. Kommunen søger derfor frivillige, som kan hjælpe med at realisere værket – og det viser sig, at dem, der møder op, har meget forskellige grunde til at melde sig. Trods uenigheder skrider arbejdet fremad, indtil en ulykke stopper processen og efterlader de frivillige alene med kunstværket. 

Hvad er kunst, og hvad er ikke kunst? 
Dét er det store omdrejningspunkt i Hans Rønne og Jens Kepnys nyskrevne komedie om en lille bys udfordringer og en gruppe borgere, der hver især har meninger om, hvordan byens nye kunstværk skal se ud.

Forestillingen undersøger de underfundige dynamikker, sjove sammenstød, uundgåelige udfordringer og de helt utrolige møder, der kan opstå mellem syv vidt forskellige mennesker.

MEDVIRKENDE:
Magnus Andersen Hald
Bodil Lassen
Uffe Magnus Kristensen
Uffe Rørbæk Madsen
Hanne Laursen
Anni Bjørn
Jørgen Bing

Manuskript: Hans Rønne og Jens Kepny
Instruktion: Hans Rønne
Scenografi: Gitte Baastrup
Lysdesign: Marcus Philippe Gustafsson
Lyddesign: Daniel Fogh
Co-produktion ml. Teater og Vendsyssel teater

SPILLEPERIODE

17/11 - 17/12-2022
Vendsyssel Teater

Find billetter her

PRESSEN SKREV

*****...en sublim ensemblepræstation (Ungt teaterblod)


*****...en underholdende forestilling med noget på hjerte, både på det menneskelige plan og i det store spørgsmål om kunstens krav til folket, og folkets krav til kunsten. (Nordjyske)