EN TRAGIKOMISK HVERDAGSSYMFONI
DET STORE I DET SMÅ
Personerne i LEV MENNESKE er frosset fast. De drømmer om forandring og kærlighed, men de har pokkers svært ved at nå hinanden og træde i karakter. En går i et med tapetet, og en taler og taler uden at sige noget. Og så er der ham, der har meget på hjerte, men som mangler ord, og hende der for Guds skyld vil gøre alle tilpas.
Hans Rønne og Odense Teater præsenterer i 2017 en tragikomisk og befriende hverdagssymfoni om det store i det små og hverdagens både komiske og melankolske udslag. Den britiske dramatiker Harold Pinter har sagt: “Livet er tragikomisk, fordi det er vilkårligt og baseret på selvbedrag og af den enkeltes groteske selvovervurdering.” Den påstand udfordrer LEV MENNESKE.
OP IGEN MENNESKE
En lille håndfuld almindelige mennesker stilles ind i rampelyset. De kender hinanden fra opgangen, bussen og fra Føtex — men i bund og grund er de fremmede for hinanden. De mål, de sigter efter bliver deres katastrofer, og gang på gang ødelægges deres ihærdige forsøg af smålighed, selvbedrag, usikkerhed — over og undertryk. Men bag de mange fejlslag bor håbet. For selvom de falder igen og igen, eksisterer der i LEV MENNESKE en stædig lyst til at rejse sig og vove forsøget endnu en gang. Glæd dig til en livsbekræftende fortælling, hvor meningsløshedens både muntre og triste becifringer omsættes til en smuk og vitaminrig symfoni.
PRESSEN SKREV
***** Livet er værd at leve! "Det er godt teaterhåndværk af en teknisk dygtig dramatiker, der ikke skriver fortænkt og forskruet, men skaber små, fine karakterer med enkle virkemidler.” (Morten Buckhøj) Læs anmeldelsen
***** "Rørende dansk komedie om fem beskedne eksistenser kalder på de store, varme smil.” (Jyllandsposten)
****...Livsnært og lavmælt. (Gregers Dirckinck-Holmfeld) Læs anmeldelsen
"Hans Rønne har skabt endnu en indfølende forestilling. Lille udenpå, stor indeni.” (Kristeligt Dagblad)
Rønnes strålende personinstruktion forløses i Sanderhoffs følsomme tekst, der både viser det mislykkede menneskedyrs uformåen og dets glemte potentiale.” (Weekendavisen)
