Afrikansk ordsprog
Med inspiration fra ovenstående udsagn har vi lavet en ordløs teaterforestilling om den risiko og den mulighed der gemmer sig i ethvert betydningsfuldt møde.
To figurer - beslægtede med klovnen – konfronteres på kanten af det mørke tomme rum. Den ene ude den anden inde.
En sørgmunter kommentar til fremmedangsten og den ”væren os selv nok” mentalitet der præger både individ og samfund.
Vi tror på, at der bag de snævre national-sproglige barrierer ligger et rummeligt nonverbalt fælles sprog. En universel kommunikationsform hvor vi uanset alder, intellekt og nationalitet kan mødes og le og græde af de samme ting.
Det er det sprog, vi leder efter med vores forestilling.
Pressen skrev:
…”DITTO” er en symbolladet forestilling, som trods gådefulde flertydigheder er til at tage og føle på. Der bliver trukket nogle humanistiske grundlinjer op, tydelige som hvide stribemarkeringer på vore landeveje og aflæselige som internationalt anerkendte trafiktavler. …Scenerummet gøres i løbet af 70 minutter til en pauseløs og åndeløs udstilling af levende skulpturer. Man morer sig og imponeres: Hvor er det dog en gennemført stilsikker præstation, og hvor er det egentlig dristigt at være så ambitiøs med så begrænset et råderum! …Så enkelt og dog så suverænt effektfuldt!"
Kristeligt Dagblad
”DITTO” er en personlig, gennemarbejdet og raffineret forestilling for to personer……Folmer Kristensen er glimrende som den uforløste engel, der tørner mod den perfekte vært. Og Hans Rønne er en begavet stilist, som skaber sit eget teater med få, men afgørende midler: Præsicion, omhu, personkarakteristik, nøjsomhed med midlerne, rigdom i symbolladede konklusioner. De to har ledt efter noget og fundet det: den ordløse mening."
Politiken
…Vi er i de små nuancers paradis….Under den alvorsfyldte overflade, strømmer et væld af humor og varme. Finurligheder som pibler frem og gør stemningen sprød.…En forestilling der emmer af nuancer og nænsomhed.
Århus Stiftstidende
”DITTO” er et nyt underfundigt stykke fra ”TEATRET”!
… Den både bizarre, elegante og vedkommende humor, som er stykkets særkende, folder sig helt afvæbnende ud.
…En stille, munter teatertime med mening bag.
Jyllandsposten.
Hans Rønne, manden bag TEATRET i Odder øser på ny af sit unikke talent for minimalistisk teater…
…”DITTO” fremfører sit favnende budskab så ordløst enkelt og rummer alligevel dimensionerne til en hel verden. Med alle verdens følelser: Smil, latter, humor, tristhed, tavshed, tårer, ensomhed og fællesskab.
Horsens Folkeblad
Ide og manuskript: ”TEATRET”
Medvirkende: Folmer Kristensen og Hans Rønne
Instruktion: Jacques Matthiessen
Scenografi: Gitte Baastrup
Lys og teknik: Poul Jepsen